tirsdag den 17. januar 2012

TRICIA BOUTTÈ & NEANDERS .

På Femø Festival 2007 fik Neanders lejlighed til at arbejde sammen TRICIA BOUTTÈ som er Lilian Bouttés niece. Tricia bor til daglig i Ålesund i Norge og arbejder her med Ytre Suløens Jassensamble. Vi hentede Tricia i Billund Lufthavn samme dag som koncerten var, men på trods af den korte forberedelsestid, blev koncerten en fantastisk oplevelse. Tricia er dybt proffessionel og synger med en indlevelse og nerve man skal lede længe efter, og hendes rødder fra New Orleans fornægter sig bestemt ikke. Se mere om Tricia Boutté på hendes hjemmeside: www.teedyworld.com

NEANDERS FEJRER 30 ÅRS JUBILÆUM I 2008

I august 2008 kan Neanders fejre 30 års jubilæum. Bandet blev starten i Aabenraa Statsskole august 1978. . På nær en enkelt udskiftning har bandet haft den samme besætning gennem alle årene , hvilket må siges at være en sjældenhed i Danmark. Jubilæet bliver fejret på forskellig vis i løbet af 2008. Mere herom senere.

INDSPILNING AF NY CD I NOVEMBER.

I anledningen af vores jubilæum i 2008 har vi i november været i Lundgård Studiet i Vejen for at indspille en ny CD. Den skal afspejle vores spillestil netop nu, men også musikalsk pege fremad. Uden at afsløre for meget er vi sikre på, at det bliver en fed CD. CDen er færdig i midten af maj 2008.

Flere nyheder samt opfølgning på ovenstående følger senere.