Min
kontrabas og jeg har kendt hinanden siden jeg var 10 år. Min far
byttede sig til den for en kunststof-klarinet. Den tidligere ejer "Røgteren" fra
Balle kom cyklende med den. Den flyttede ind i stuen og stod til pynt nogle
måneder før min far fik den ide at tage den (og mig) med ud når han spillede til
folkedans.
Mine første basjobs
Jeg kunne spille nogle greb på guitar, og derfor var det let for mig at spille med på bassens løse strenge E-A-D-G da al dansk folkemusik står i disse dejlige kryds-tonearter. Jeg havde mange spændende ture rundt i landet og ud i verden med min far og bl.a. Ragna Tangs Ringkøbing-folkedansere og Arne Bachs trup fra Herning-egnen.
I gymnasietiden bragte min far mig sammen med en af sine klarinet-elever, som spillede jazz. Han hedder Lars Grandgaard og er stadig en fremragende musiker når han har tid. Vi dannede "Dansk Naturjazz" (aka "M/K-Jazz") og spillede i gymnasieårene til fredagsbar på "Laugstuen" stort set hver fredag.
Besætningen var: Jesper Capion Larsen (cl), Lars Grandgaard (cl), Hans Esbjerg (dr!), Henrik Jessen (tp), Anders Larsen (tp), Jens Agerholm (tb), Dorthe Grandgaard (pi), Henri Hammer (bjo) og Jørgen Nielsen (bjo+tp+tb). Det var Jørgen Nielsen, der døbte bassen "Maren".
Min bas´ oprindelse
Nogle af de instrumentmagere, der har haft min bas under kviven har gættet på at bassen er en Rubner fra Østtyskland fra engang i 30´erne. Jeg ved at den er købt hos Alfred Christensen i Holstebro og at gribebrædtet oprindeligt var af bejdset bøgetræ. Alle fittings var af lav kvalitet da jeg fik bassen. Så jeg hælder selv mere til den antagelse at bassen er en Østtysk efterligning af Rubner, en slags skole-instrument.
I mellemtiden har jeg udskiftet alle fittings samt gribebrædtet med smukke, hårde ibenholt do. Det blev gjort af fantastiske Christian Hartmann (Risskov) som desværre ikke reparerer instrumenter mere.
Bassen har massivt gran-dæk og krydsfiner kasse. Den har altid lydt overraskende godt, speciel har den en overlegent hurtig attack. Efter et par alvorlige uheld og reparationer i 90´erne har den mistet lidt af sin dybde, men jeg har stadig svært ved at finde en bas, jeg hellere vil spille på.
Mit setup
Jeg spillede i mange år på en Wilson (Risskov) pick-up og Corelli strenge af wolfram. Det gav den lange, letspillende "NHØP"-lyd som vi var mange, der elskede i 80´erne.
I 2004 skiftede jeg til Lentzner tarmstrenge og K/K-rockabillybass pickup.
Det blev en revolution for mit spil. Pludselig kunne jeg få den BOOM-ende syrejazz-sound, jeg havde forsøgt at skabe ved at skfite finger-teknik på wolfram-strengene. Men her var den bare, en foræring. Boomende stort attack og en forholdsvis kort og træagtig sustain. Tak til Bjarne Christensen www.kontrabas.com for dette tip og hjælp med monteringen!!
Det gav mig også skubbet til at begynde at arbejde seriøst med slap-bass igen. Lyden af disse svinetarme, der smasker imod gribebrædtet hørt gennem K&K-pickuppen og et stort anlag er ærefrygtindgydende (awesome!) Se også www.rockabillybass.com . Jeg har altid spillet med meget lav action, men Lenzner-strengene gør det behageligt at spille med 10-11 mm action, så jeg har lagt 4 mm krydsfiner under stolens ben (billedet er taget mens jeg eksperimenterede med 2 mm ekstra action)
Seneste nyanskaffelse er en "Hard-and-soft" kasse også fra www.kontrabas.com. Super beskyttelse i en letvægts-flightcase af styropor og canvas. Den er lidt skrøbelig i fittings og lynlåse, men ellers er den skøn at turnere med. Dog kan den være lidt besværlig at få ind i en almindelig personbil. Heldigvis kører jeg selv i en dejlig Renault-Espace fra 1985. Masser af bas-plads.
Henrik Bay Møller
