tirsdag den 17. januar 2012

Der kom en mail - fra Malaysia

DER KOM EN MAIL.

I august 2007 kom der en mail til orkestret fra Malaysia, hvor der blev spurgt efter pressemateriale og musikeksempler med henblik optræden på div. festivaler i Malaysia. I starten var lidt skeptiske, men sendte alligevel de ønskede materialer afsted . Kort tid efter kom der en konkret invitation til at spille på GENTING INTERNATIONAL JAZZFESTIVAL i Malaysia d. 4.-og 5. april 2008. Genting er en stor "underholdningsby" -en slags Østens Las Vegas - som ligger oppe i bjergene ca 6o km nordøst for Kuala Lumpur i Malaysia.

Vi ankom til Genting torsdag d. 3.april om aftenen. D. 4. april gik med forskellige praktiske ting , f.eks. skrive autografer på CDer, program -briefing, etc. samt med at høre musik på festivalen, som startede samme aften.

D.5. april havde vi lydprøve, var vi til pressekonference samt lavede indslag til "Breakfast Television" . Om aftenen gik vi så på scenen i en stopfyldt sal. og fyrede den af, det bedste vi havde lært. Genting International Jazzfestival er en meget professionel festival, hvor lyd, lys og orkesterskift, etc. er i særklasse. Bl.a. havde man hentet en fantastisk lydmand fra Skotland. 2 storskærme gjorde at de bagerste tilskuer også kunne få det hele med. Koncerterne blev optaget på TV og bliver i den kommende tid broadcastet til de omkringliggende lande.

Koncerten gik fantastisk godt. Vi fik virkelig folk op af stolene og sat gang i festen. Vi mødte i Malaysia en venlighed og hjælpsomhed blandet med en professionalisme, der var helt unik. Vi blev betragtet og behandlet som store rockstjerner - man blev næsten helt forlegen. Så turen til Malaysia har været en helt fantastisk god oplevelse. Vi kniber os stadig os selv i armen!!

Hvem ved - måske skal vi afsted derned en anden gang?????

Se anmeldelser af koncerten på disse link:

Review - Genting International Jazz Festival 2008)

genting

http://www.alldatjazz.com/site/content/view/45/20





Fra lydprøve i Genting Showroom hvor der er plads til ca. 3000.



Neanders til pressekonference .



Fra koncerten - i røg og damp.



Fra koncerten - bemærk "kødranden" af pressefotografer foran scenen.



"Loch Lomond" på Genting International Jazzfestival.



Efter en veloverstået koncert.

Jazzfestivalen har følgende hjemmeside.http://www.gentingjazz.com/book-n



Neanders er i Malaysia på Genting international Jazzfestival!!

Idag, lørdag, lokal tid, skal vi spille i den flotte "International Showroom"

Link til Festivallen: Genting Itl Jazz

Se også den særlige side med video fra malaysia


Success - det er ikke Henriks nakke :-)


TV-interview med Channel Seven "The breakfast Show"


Tiger-rag - special version with live TIGER !


Der signeres cder i stor stil


Vi afleverer cder til cd-mafiaen :-)


Genting International Showroom - 3000 sæder


Udsigten fra hotelværelset, 26 etage


Hamburg


Yin Yan briefer os m.h.t. soundcheck, presse o.s.v
TRICIA BOUTTÈ & NEANDERS .

På Femø Festival 2007 fik Neanders lejlighed til at arbejde sammen TRICIA BOUTTÈ som er Lilian Bouttés niece. Tricia bor til daglig i Ålesund i Norge og arbejder her med Ytre Suløens Jassensamble. Vi hentede Tricia i Billund Lufthavn samme dag som koncerten var, men på trods af den korte forberedelsestid, blev koncerten en fantastisk oplevelse. Tricia er dybt proffessionel og synger med en indlevelse og nerve man skal lede længe efter, og hendes rødder fra New Orleans fornægter sig bestemt ikke. Se mere om Tricia Boutté på hendes hjemmeside: www.teedyworld.com

NEANDERS FEJRER 30 ÅRS JUBILÆUM I 2008

I august 2008 kan Neanders fejre 30 års jubilæum. Bandet blev starten i Aabenraa Statsskole august 1978. . På nær en enkelt udskiftning har bandet haft den samme besætning gennem alle årene , hvilket må siges at være en sjældenhed i Danmark. Jubilæet bliver fejret på forskellig vis i løbet af 2008. Mere herom senere.

INDSPILNING AF NY CD I NOVEMBER.

I anledningen af vores jubilæum i 2008 har vi i november været i Lundgård Studiet i Vejen for at indspille en ny CD. Den skal afspejle vores spillestil netop nu, men også musikalsk pege fremad. Uden at afsløre for meget er vi sikre på, at det bliver en fed CD. CDen er færdig i midten af maj 2008.

Flere nyheder samt opfølgning på ovenstående følger senere.

mandag den 5. december 2011

Henriks basgear

Min kontrabas og jeg har kendt hinanden siden jeg var 10 år. Min far byttede sig til den for en kunststof-klarinet. Den tidligere ejer "Røgteren" fra Balle kom cyklende med den. Den flyttede ind i stuen og stod til pynt nogle måneder før min far fik den ide at tage den (og mig) med ud når han spillede til folkedans.Min bas og jeg 2005

Mine første basjobs
Jeg kunne spille nogle greb på guitar, og derfor var det let for mig at spille med på bassens løse strenge E-A-D-G da al dansk folkemusik står i disse dejlige kryds-tonearter. Jeg havde mange spændende ture rundt i landet og ud i verden med min far og bl.a. Ragna Tangs Ringkøbing-folkedansere og Arne Bachs trup fra Herning-egnen.

I gymnasietiden bragte min far mig sammen med en af sine klarinet-elever, som spillede jazz. Han hedder Lars Grandgaard og er stadig en fremragende musiker når han har tid. Vi dannede "Dansk Naturjazz" (aka "M/K-Jazz") og spillede i gymnasieårene til fredagsbar på "Laugstuen" stort set hver fredag.

Besætningen var: Jesper Capion Larsen (cl), Lars Grandgaard (cl), Hans Esbjerg (dr!), Henrik Jessen (tp), Anders Larsen (tp), Jens Agerholm (tb), Dorthe Grandgaard (pi), Henri Hammer (bjo) og Jørgen Nielsen (bjo+tp+tb). Det var Jørgen Nielsen, der døbte bassen "Maren".

Min bas´ oprindelse
Nogle af de instrumentmagere, der har haft min bas under kviven har gættet på at bassen er en Rubner fra Østtyskland fra engang i 30´erne. Jeg ved at den er købt hos Alfred Christensen i Holstebro og at gribebrædtet oprindeligt var af bejdset bøgetræ. Alle fittings var af lav kvalitet da jeg fik bassen. Så jeg hælder selv mere til den antagelse at bassen er en Østtysk efterligning af Rubner, en slags skole-instrument.

I mellemtiden har jeg udskiftet alle fittings samt gribebrædtet med smukke, hårde ibenholt do. Det blev gjort af fantastiske Christian Hartmann (Risskov) som desværre ikke reparerer instrumenter mere.

Bassen har massivt gran-dæk og krydsfiner kasse. Den har altid lydt overraskende godt, speciel har den en overlegent hurtig attack. Efter et par alvorlige uheld og reparationer i 90´erne har den mistet lidt af sin dybde, men jeg har stadig svært ved at finde en bas, jeg hellere vil spille på.

Mit setup
Jeg spillede i mange år på en Wilson (Risskov) pick-up og Corelli strenge af wolfram. Det gav den lange, letspillende "NHØP"-lyd som vi var mange, der elskede i 80´erne.

I 2004 skiftede jeg til Lentzner tarmstrenge og K/K-rockabillybass pickup.Lenzner tarmstrenge og K&K Rockabilly pickup

Det blev en revolution for mit spil. Pludselig kunne jeg få den BOOM-ende syrejazz-sound, jeg havde forsøgt at skabe ved at skfite finger-teknik på wolfram-strengene. Men her var den bare, en foræring. Boomende stort attack og en forholdsvis kort og træagtig sustain. Tak til Bjarne Christensen www.kontrabas.com for dette tip og hjælp med monteringen!!

Det gav mig også skubbet til at begynde at arbejde seriøst med slap-bass igen. Lyden af disse svinetarme, der smasker imod gribebrædtet hørt gennem K&K-pickuppen og et stort anlag er ærefrygtindgydende (awesome!) Se også www.rockabillybass.com . Jeg har altid spillet med meget lav action, men Lenzner-strengene gør det behageligt at spille med 10-11 mm action, så jeg har lagt 4 mm krydsfiner under stolens ben (billedet er taget mens jeg eksperimenterede med 2 mm ekstra action)

Seneste nyanskaffelse er en "Hard-and-soft" kasse også fra www.kontrabas.com. Super beskyttelse i en letvægts-flightcase af styropor og canvas. Den er lidt skrøbelig i fittings og lynlåse, men ellers er den skøn at turnere med. Dog kan den være lidt besværlig at få ind i en almindelig personbil. Heldigvis kører jeg selv i en dejlig Renault-Espace fra 1985. Masser af bas-plads.

Henrik Bay Møller



fredag den 27. november 2009

"Industrien", Årup 27. november 2009 - med Tricia Boutté

My Baby just cares - Tricia Boutté


Lord, don' t move that mountain 

Hansen Blues