torsdag den 15. marts 2012

Bandhistorie og præsentation



Neanders Jazzband blev startet på Åbenrå Statsskole i august 1978 under navnet State School Stompers.
I 1981 blev vi enige om at ændre navnet til Neanders Jazzband, da der ikke længere var nogen relation til Statsskolen.

Besætningen har i alle årene været forholdsvis stabil, og orkesteret består i dag af følgende:

  • Per Neander Kristensen (siden 1979): Trompet og vokal
  • H.C. Rosendal (siden 1978): Klarinet, altsaxofon og vokal
  • Jens Agerholm (siden 2000): Trombone
  • Chris Vagn-Hansen (siden 1978): Banjo, guitar og vokal
  • Henrik Bay Møller (siden 1986): Kontrabas og vokal
  • Claus Christensen (siden 1978): Trommer

Vi spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men vores repertoire indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock'n roll perioden men alt sammen udført med det særlige Neander-touch.
Vi har i årenes løb optrådt  overalt i Danmark

Herudover har vi optrådt i Tyskland, England, Sverige, U.S.A, Malaysia
Vi spiller til mange forskellige typer af arrangementer, og det er vores opfattelse, at vores musik passer ind i mange forskellige sammenhænge af såvel privat som offentlig karakter.
En særlig type koncerter skal nævnes her, og det er kirkekoncerter, som vi har spillet både alene og med de amerikanske sangerinder Jan Harrington og Lillian Boutté. Med Lillian Boutté var vi fast i årene fra 1995-2000 hver vinter i januar-februar på kirkekoncerttourné i Danmark.

Fra november 2008 er vi startet på et samarbejde med Tricia Boutté som stammer fra New Orleans - ligesom sin tante Lillian Boutté. Tricia er desuden nært beslægtet med Mahelia Jackson. Læs mere om Tricia Boutté på: www.teedyworld.com
I 2008 kunne vi fejre 30 års jubilæum som blev markeret med en ny CD "Street" samt deltagelse på Genting International Jazzfestival i Malaysia. Se mere herom på vore hjemmeside.

Desuden havde vi et lidt specielt job, idet vi spillede til Hr.Mærsk McKinney Møllers 95 års fødselsdag, som foregik hjemme i hans have.

Vi har i årenes løb indspillet en række kassettebånd ( det er en slags mp3 afspiller, som man brugte i gamle dage, hvor lyd kan optages og afspilles på magnetbånd) og cd'er:
1) Neanders Jazzband 1988 (1988) (magnetbånd - udsolgt)
2) Live (1991) (magnetbånd)
3) Oh didn't he ramble (1992) Udsolgt
4) Bugle Call (1995)
5) Jubilee (1998)
6) Gospel Night (med Lillian Boutté) (1998)
7) Gumbo (2003)
8) Street ( 2008)

På cd-siden kan de produktioner, som ikke er udsolgt, købes.
Neanders Jazzband bestræber sig på altid at leve op til sit motto
- fordi musik skal være levende….

Jelling Festival konfirmeret

Så er det sikkert og vist: vi vender tilbage til Jellingfestivalen også i 2012! Vi glæder os!

Malaysia i fotos

onsdag den 14. marts 2012

Tricia Boutté tour

lørdag den 3. marts 2012

Fed fest på et tætpakket BakkeHuset i Ikast

Desværre gik nogle gæster forgæves og blev afvist ved døren til festen med Neanders og et tætpakket BakkeHuset. God lyd, et veloplagt Neanders og et feststemt publikum gav os alle en skøn eftermiddag. Tak Ikast for jeres måde at være på, vi glæder os til vi ses igen. Billederne er taget af Søren Sørensen, Ikast. Tak for hjælpen!
Jens trykker den af i "Roll over Beethoven"
Her dunker vi derudad i "Eh la Bas" sammen med et storsyngende publikum
Der var kø udenfor døren og nogle der gik forgæves. Huset var pakket.
Klaus store solo! At SPILLE på trommer :-)